Alle totaktsmotorer har jo som bekendt en vis procent olie i benzinen, for at kunne smøre stempel, cylinder, krumtap osv.

Denne olieandel bliver forbrændt sammen med benzinen, når motoren kører, men der vil altid være en vis uforbrændt masse tilbage – meget forskelligt fra olietype til olietype – og dette sætter sig som et fast sodlag i motorens forbrændingskammer og udstødning.

Tilbage i 70’erne anbefalede de fleste knallertmærker, at man jævnligt – så ofte som hver 1000 km – foretog en afsodning af de involverede dele. Dengang var det typisk rene mineralske totaktsolier man kørte med, og en olieandel på 4% var som regel hvad der blev anbefalet.

Nu om dage findes der mange forskellige typer totaktsolie – lige fra rene mineralske (som de gamle), over del-syntetiske, til meget fint helsyntetiske – og dyre – olier. En fuld syntetisk totaktsolie har – alt andet lige – ikke nær den samme tendens til at afsætte sod, som en mineralsk olie.

Men uanset hvilken olietype du kører med, er det relativt enkelt at konstatere, om din udstødning, topstykke, stempeltop og udstødningsport, trænger til en afsodning.

 

Sådan konstaterer du, at din knallert trænger til afsodning

Hvis din knallert ellers er i OK stand, og den begynder at trække dårligere, kan du tjekke om den trænger til en afsodning, ved lige at tage din udstødning af. Har den sodaflejringer, vil det meget nemt kunne ses på den flange, som udstødningen er monteret på cylinderen med. Hvis et mere eller mindre tykt lag sort sod har sat sig ved kanten og ned i forrøret, er det tid til afsodning.

En anden måde at konstatere det på, er ved at tage indsatsen ud af lyddæmperen (hvis din lyddæmper har en sådan). Du kan tydeligt se, hvis den trænger til afsodning – så er de forskellige huller, som udstødningsgassen løber igennem, mere eller mindre stoppet af et sort sodlag. Det betyder, at det er tid til afsodning.

 

Sådan afsoder du bedst de forskellige dele 

Den bedste måde at gøre det på, er at afmontere topstykke, cylinder og stempel. På denne måde kan du rengøre de enkelte dele godt og grundigt, og komme til at skrabe sodlaget af i cylinderens udstødningsport, på stempeltoppen, i stempelringenes løbespor og i topstykkets forbrændingskammer.

Brug aldrig noget af stål – altså f.eks. en skruetrækker. Det ridser ned i stempel, topstykke osv. Brug f.eks. en blød messingbørste, en skraber af nylon eller træ etc. En adskilt tøjklemme af træ eller plastik er et genialt stykke værktøj hertil.

Med til afsodning af dit stempel, hører også at du får afsodet dét eller de spor, som stempelringene ligger i. Afmontér forsigtigt stempelringene – nu er et rigtig godt tidspunkt at montere nye ringe, hvis du er i tvivl om hvorvidt de er slidte eller ej. Nu skal du rengøre sporerne helt i dybden. En gammel, knækket stempelring som lige er slebet i 90 graders vinkel (som et stemmejern) er perfekt hertil. Men en skruetrækker eller andet som passer i bredden, kan også gøre det. Skub/tryk/skrab sporerne forsigtigt helt rene for sodaflejringer. Ikke kun i bunden, men også på kanterne op og ned. Stempelringene skal kunne bevæge sig frit i sporerne – det er det som er vigtigt her, for at de kan lægge det korrekte pres ud mod cylinderen, og være tætte.

Når du har fået det værste af stempel og topstykke, kan du lige finpudse stempeltop og forbrændingskammer med f.eks. Scotch Brite, en nylon skuresvamp, en meget fin sandpapir el. lign.

Hvis din lyddæmper har en aftagelig indsats, tager du denne af og rengør den på samme måde som stempel og topstykke. Er indsatsen af stål (brug evt. magnet), kan du også forsigtigt brænde sodlaget af med en gasbrænder. Men KUN hvis den er af stål. Mange lyddæmperindsatse er af et støbt aluminiums materiale, og dette må du endelig ikke bruge en gasbrænder på.

Forrøret er som oftest lavet af stål. Dette kan du med fordel opvarme ganske meget med en gasbrænder (En ukrudtsbrænder er genial hertil). Varm røret godt op og lad det køle ned. Nu banker du forsigtigt hele røret med f.eks. en nylon hammer eller noget andet relativt blødt, som ikke ridser eller buler forrøret. Som regel vil denne proces gøre, at forrøret bliver fuldstændigt rent. Det skal måske gentages for at resultatet bliver tilfredsstillende.

Samme metode anvendes hvis din lyddæmper er af en helt lukket type – som f.eks. en Puch MV madkasse model. Men igen – kun hvis det hele er lavet af stål. Er der alu eller andre materialer indblandet, skal du ikke bruge afbrændingsmetoden.

Vær opmærksom på, at en opvarmning af et forchromet forrør med en gasbrænder, vil give en blålig misfarvning. Så du skal ikke bruge denne metode, hvis dit forrør bagefter skal stå perfekt i chromen. Men de fleste forrør tager jo altid lidt farve af kørsel alligevel – men nu ved du det.