JavaScript seems to be disabled in your browser. For the best experience on our site, be sure to turn on Javascript in your browser.
Tænding & Elektriske dele
TÆNDING & ELEKTRISKE DELE
Tænding og elektriske dele er et meget stort emne indenfor knallertverdenen. Her finder du nemlig alle de elektriske dele, som på den ene eller anden måde bidrager til, at skabe, viderelede eller som blot kræver tilslutning til elektricitet på din knallert.
TÆNDINGSSYSTEMER TIL KNALLERT
Tændingssystemet på en knallert er det elektriske system, som antænder blandingen af benzin og luft i motoren, og derved sætter gang i hele maskineriet. De fleste ældre knallerter fra før 1980 kører typisk med en mekanisk tænding, hvorimod en elektronisk tænding er forbeholdt de lidt "yngre" knallerter – altså dem som blev produceret efter år 1980.
DEN MEKANISKE TÆNDING
For at skabe et komplet mekanisk tændingssystem, kræver det, at du har en tændspole, en kondensator, et platinsæt og et svinghjul.
Indenfor de mekaniske tændingssystemer, skelnes der mellem to forskellige typer af tændspoler:
• En udvendig tændspole som er placeret bag svinghjulet på bagpladen, sammen med de andre komponenter.
• En indvendig tændspole hvor du bag svinghjulet har en fødespole.
Hvilken en type tændspole du bruger, afhænger af, hvilken en knallertmodel du kører på.
På de modeller der kører med invendig tændspole, ses det desværre ofte, at de uorignale tændspoler har svært ved at holde til varmen på de længere køreture. Det resulterer i, at tændspolen svigter og du kan være nødsaget til at trække hjem, eller vente til motoren er kold, før du kan starte knallerten igen. For at løse netop dette problem, har vi hos Mopedspeed fået produceret en tændspole, som er over 3 gange så kraftig som andre Bosch-kopi tændspoler på markedet. Så hvis du vil have en solid og holdbar tændspole, som virker under høje driftstemperaturer, kan du læse mere om den her.
Hjælpespolen er også placeret invendigt, bag svinghjulet, og styrer normalvis baglys og bremselys.
UNDGÅ AT SKIFTE PLANTINER OG KONDENSATOR
Hvis du vil undgå at skulle skifte platiner og kondensator, kan du i stedet vælge at montere en elektronisk tændspole på din knallert. Her har særligt den elektroniske VEC tændspole fået stor omtale, og er blandt en af de mest populære tændspoler på markedet.
DEN ELEKTRONISKE TÆNDING
Skal du, modsat en mekanisk tænding, have fat i en elektronisk tænding, køber du i stedet et samlet sæt, bestående af en stator/bagplade, et svinghjul og en tændspole.
Når du kører på en trimmet knallert, kræver det oftest, at du har den helt rette tænding. Den mest kendte er her tændingsanlægget fra Kokusan, som virkelig er i en liga for sig selv. Tændingsanlægget sørger for at levere rigeligt med strøm til din knallert, og for at du aldrig skal hverken skifte eller justere platiner igen.
Bruger du din knallert til race, er det selvfølgelig også et must, at du har monteret en god tænding. Her er tændingsanlægget fra MVT, som har en inner rotor, vores absolut bedste bud til dig! Den sørger nemlig for, at din motor både tager højere og hurtigere omdrejninger, og at din maskine bliver meget friskere på gassen.
Har du fat i en elektronisk tænding hvor lysspolen f.eks. leverer over 12 volt ved lidt højere omdrejninger, anbefaler vi, at du køber en strømregulator, for at undgå at dine pærer springer.
Du kan også vælge at købe en stator, som indeholde alle de nødvendige dele, borset fra svinghjulet.
ØVRIGE ELEKTRISKE DELE
For at tændingslås, batteri, bremselyskontakten, stopkontakten og hornet på din knallert virker, kræver det, at alle disse komponenter er tilsluttet maskinens ledningsnet. Skal du reparere på dit ledningsnet eller trække en ekstra ledning, kan du med fordel købe et ekstra stykke ledning. De fåes i forskellige farver, så du nemmere kan holde styr på, hvad de forskellig ledninger er tilsuttet, eller hvis du bare ønsker at køre et bestemt farvetema på din maskine. Det er selvfølgelig også her, du finder løse kabelsko til at koble ledningerne sammen med.
På alle de knallerter, som bruger batteri, skal der desuden sidde en ensretter, som laver strømmen om fra vekselstrøm til jævnstrøm, så batteriet derved kan oplades.
Vil du vide mere om tænding og elektriske dele, har vi skrevet et indlæg, hvor vi gennemgår de forskellige komponenter til standard motorer og trimmede motorer. Du kan læse indlægget her.