JavaScript seems to be disabled in your browser. For the best experience on our site, be sure to turn on Javascript in your browser.
Puch
Puch er uden tvivl blandt et de mest kendte og udbredte knallertmærker her i Danmark. Specielt er den ikoniske Puch Maxi kendt blandt de fleste danskere, og er oftest den knallert som nævnes i forbindelse med samtaler omkring „knallert epoken“ i 1970'erne.
Her i vores sortiment har vi udvalgt en lang række reservedele til dig, som kører på en Puch knallert – uanset hvilken model du kører på. Vi forsøger altid at have et fyldetsgørende udvalg af de mest nødvendige reservedele.
Historien om Puch
Puch blev grundlagt i år 1891 i Graz i Østrig af industrialisten Johann Puch. Virksomheden har gennem tiden produceret bl.a. cykler, knallerter, motorcykler og biler. I 1928 blev Puch slået sammen med Daimler i Østrig, hvorefter industrikoncernen Steyr-Daimler-Puch senere hen blev dannet i år 1934.
Efter 2. verdenskrig blev Puchs totaktsmotorcykler og knallerter meget udbredte. Men i takt med den voksende japanske konkurrence, svandt Puch dog med tiden ind og blev i stedet til en nicheproduktion. I 1987 blev Puch senere solgt til det italienske firma Piaggio, som er kendt for deres Vespa scootere.
Da Puch kom til Danmark
Omkring år 1952 begyndte Steyr-Daimler-Puch at udvikle på knallerter, hvilket ledte til, at de i 1954 kunne sende deres første knallert på gaden, nemlig Puch MS 50. Den kom senere til Danmark i år 1956.
I år 1966 var Danmark øverst på listen over de største importører af Puch knallerter i verdenen set ift. befolkningstallet. Det siges, at der blev solgt over 250.000 Puch knallerter i Danmark. En stor del af disse var bl.a. modellen Puch Maxi, som i 1969 kom til Danmark med pedaler (Puch Maxi P) og som nogle år senere blev lanceret med kickstarter (Puch Maxi K).
Udover Puch Maxi'en, så er Puch også kendt for mange andre modeller, bl.a. Puch Monza og Puch VZ50 og MS50. Puch står også bag modellerne Cobra og Daytona, som hører til de lidt større knallert modeller.
Op gennem 1970'erne var knallerten en stor del af ungdomskulturen i Danmark, og et ønske der stod højt på mange unge menneskers ønskeliste. Knallerten gav de unge mennesker en frihedsfølelse og gjorde det muligt at komme langt omkring.
I 1979 blev den danske lovgivning ændret og knallertepoken ophørte brat. Loven lød på, at knallerter der vejede mere end 60 kilogram og havde mere end 2 gear, blev forbudt. Fra den dag lovgivningen trådte i kraft, stoppede al import og salg af knallerter, som ikke overholdte disse regler.
Johann Puch museum
Knallertperioden i 1970'erne var en tid med sjov, frihed og en følelse af at være på toppen af verden på disse små motoriserede tohjulere. Selvom tiden ikke kan genskabes, er der heldigvis stadig mange, der ønsker at holde liv i nostalgi nichen og mindes de gode gamle dage. Et eksempel på dette er Johann Puch Museum i Graz.
Museet har en samling af både cykler, knallerter og biler fra Puch-produktionen, herunder også sjældne modeller og prototyper. Besøgende på museet kan opleve de forskellige modeller fra forskellige tidsaldre og lære mere om Puchs historie og arv. Museet er også kendt for at have en imponerende samling af motorkøretøjer fra 1900-tallet, som kan vække minder fra de gode gamle dage.
For motor- og knallertentusiaster er Johann Puch Museum et must-visit. Museet er dedikeret til at bevare og videreføre Puchs arv, og det er en fantastisk måde at opleve fortidens teknologi og design på. Museet giver besøgende mulighed for at se, hvordan teknologien har udviklet sig og hvordan Puch har påvirket denne udvikling. Udstillingen giver et sjældent indblik i knallertkulturens historie, og museets entusiastiske personale står klar til at besvare spørgsmål og dele deres passion for Puch med besøgende.
Hvilke Puch knallert modeller findes der?
Siden år 1954, hvor Puch introducerede deres første knallert, Puch MS50, på markedet, har fabrikken leveret et hav af forskellige modeller. Ikke alle deres modeller blev lige populære, og heller ikke alle nåede vejen til Danmark.
Som nogen af Puchs mest kendte modeller, kan bl.a. nævnes:
Puch MS
Puch VS
Puch R50
Puch VZ50
Puch Maxi P (Pedal)
Puch Maxi 2 gear
Puch Maxi K (Kickstarter)
Puch Grand Prix/Monza
Puch Maxi KL (Kickstart Luksus)
Puch Maxi KSL (Kickstart "Super" Luksus)
Puch Mini Max
Puch Pionier
Puch Maxi II Plus
Puch Imola 4 gear
Puch Daytona 4 gear
Puch Cobra 6 gear