JavaScript seems to be disabled in your browser. For the best experience on our site, be sure to turn on Javascript in your browser.
Værktøj
Hos Mopedspeed.dk finder du et bredt udvalg af forskellige værktøjer, som er nyttige, når du skal servicere eller reparere din knallert. Vi har det nødvendige udstyr, uanset om din knallert trænger til polering, et dækskift eller noget helt tredje.
VÆRKTØJ
Det er vigtigt at vedligeholde din knallert, for at sikre den så lang en levetid, som muligt. Hvor omhyggelig du skal være med servicering, pleje og vedligeholdelse af din knallert, afhænger selvfølgelig af, hvad formålet med knallerten egentligt er.
Skal din knallert altid stå 100% skarpt, kræver det ikke blot, at den kan starte og køre problemfrit, men også at den fra tid til anden får et detaljeret eftersyn. Det kan f.eks. være, at din karburator trænger til at blive renset, at dine kabler trænger til at blive smurt og spændt, eller at din cylinder trænger til at blive opfrisket. Derudover har knallerten selvfølgelig også godt af, at den en gang i mellem får en grundig vask, så du ikke risikerer, at snavs og skidt sætter sig fast og efterlader spor. Når knallerten er ren, kan du eventuelt følge op med en polering, så den rigtig får lov at komme til sin ret.
Skal din knallert bare bruges til sjov og løjer, eller som et transportmiddel fra A til B, kan du selvfølgelig nøjes med at reparere eller udskifte de dele, som med tiden går til. Dog er det altid klogt at foretage et serviceeftersyn i ny og næ, så du måske kan nå at fange eventuelle problemer i opløbet. Ved at foretage regelmæssige eftersyn kan du minimere driftsomkostningerne, og på den måde undgår du dyre reparationer.
VÆRKTØJ TIL DIG DER SELV SKRUER
Hos mange knallertentusiaster er det en hobby i sig selv at istandsætte, servicere, vedligeholde, finpudse og finjustere på sin knallert. Det kræver dog det rette værktøj, hvis du skal være i stand til at servicere og vedligeholde din knallert på egen hånd. Mopedspeed tilbyder derfor en række forskelligt værktøj til reparation og vedligeholdelse af din knallert. Dette indebærer bl.a. rørnøglesæt, søgerblade, børstesæt, dækjern, koblingsaftrækkere og flex honere, men også diverse forskellige værktøjssæt, som indeholder relevante skruetrækkere, topnøgler osv. Det er altid vigtigt at have det rigtige værktøj ved hånden, når du står og skal skrue i din maskine. Hvis ikke, så risikere du at stå i en situation, hvor du i mangel på det rette værktøj, kan risikere at gøre mere skade end gavn.
Har du kastet dig ude i at servicere din knallert på egen hånd, så kan instruktionsbøger og datablade altid være gode at have ved hånden. Her finder du bl.a. nyttige fejlsøgningsguides, brugervejledninger om service og pleje af knallerten og diverse illustrationer, som kan være behjælpelige, når du skal samle eller skille knallerten ad.
EN HJÆLPENDE HÅND
Er du blandt en af de knallertejere, som til tider selv skruer i din knallert, kan vi også anbefale dig at tage et kig inde på vores blog. Her finder du diverse tips og guides til emner som f.eks. fejlfinding, vedligeholdelse, trimning af motor samt teknisk viden. Vi opdaterer løbende bloggen med nye emner, men hører også meget gerne fra dig, hvis du har en forespørgsel på et emne, som du gerne vil have vi tager op.