Værd at vide om et stempel

Stempler findes i næsten lige så mange former og udgaver, som der findes knallertmotorer. Stemplet er naturligvis tilpasset den enkelte cylinder og topstykke for at udføre sin opgave.

 

 

 

Et stempel kan have én eller flere stempelringe. Stempelringenes opgave i en totaktsmotor er, dels at skabe tætning ved cylindergangen, så den korrekte kompression kan opnås når stemplet bevæger sig op i cylinderen, og dels at trække smøring, i form af olie i benzinen, med op gennem hele cylindergangen.

Krydspinden, som er stemplets forbindelse med plejlstangen/krumtappen, findes i størrelser fra 10 til 14mm og i forskellige længder.

 

Stempelringe

Stempelringe findes i flere forskellige typer med forskellige slags lukninger.



Type A

Har en lukning hvor ringlåsen er synlig (Med stempelring monteret på stempel)  

 



Type B


Har en lukning hvor ringlåsen ikke er synlig (Hvor stempelringen overlapper ringlåsen) 

 



L-ring

Er placeret øverst på stemplet, og har en profil som et L. Denne har, ligesom type B, en lukning hvor ringlåsen ikke er synlig. Fordelen ved en L-ring er, at kompressionstrykket som kommer af eksplosionen i motoren, også trykker nedad og udad på selve stempelringen, så denne trykkes yderligere ud imod cylindergangen og skaber bedre tætning.

 

Derudover findes der også forskellige tykkelser på ringene, og koniske ringe – til nogle modeller, så der er altså noget at holde styr på. Derfor sørger vi altid for, at oplyse om ringlåstype, tykkelse og om ringene er koniske. 

 

De fleste standard stempler leveres med to stempelringe. Nogle stempler, oftest til de hurtigere cylindre, har dog kun én stempelring – da det skaber mindre friktion i cylindergangen.

 

Se vores udvalg af løse stempelringe HER.

 

Koniske stempelringe

Her til venstre ser du en stempelring som er konisk. Denne type stempelring er mest typisk for japanske knallertmodeller.

Der kan være en eller flere koniske ringe på et givent stempel. Så her skal man være meget opmærksom ved montering. Som det ses på billedet, er undersiden af stempelringen vandret, mens det er oversiden som skråner. Vendes en sådan ring forkert, vil stemplet ikke kunne monteres, da ringen jo ikke kan presses i bund i rillen.

Stempelringe er generelt lavet af meget hårdt stål og skal behandles forsigtigt, da de nemt knækker.

 

 

 

Stempelringens endgap  hvad er det? 

Stempelringens ”endgap”- eller den afstand der er mellem enderne af stempelringen, når den er lagt vandret ned i cylinderen, er meget vigtig! For lille et endgap resulterer i, at stempelringen vil klemme når motoren bliver varm. Resultatet kan være, at stemplet sætter sig. For stort et endgap vil betyde, at stempelringen er utæt ved samlingen, og motoren har ikke en optimal kompression og forbrænding.

Du skal altid checke endgap, for uanset hvor dyrt dit stempel har været, har alle fabrikker en produktionstolerance for stempelringe – og er du uheldig, skal dit endgap justeres. Er det for lille sliber du enderne forsigtigt med f.eks. en platinfil.

Et endgap på en knallertmotor ligger typisk på 0,1mm.

 

 

 

Sådan monterer du et stempel

De fleste monterer stemplet på plejlstangen først – vær’ forsigtig med låseringene – læg en klud ned i krumtaphuset, hvis du skulle være så uheldig at tabe en låsering. Husk lige at give rulleleje/bøsning lidt olie først.

En anden mulighed er, at lægge stemplet ned i cylinderen først. HUSK at smøre cylindervæggen godt først. Gerne med en 2-taktsolie, men almindelig motorolie er også ganske udmærket. Smør, hvad der svarer til en god 5-krone i størrelse, godt ud i hele cylindergangen.

Stempel med pil

Stemplet har, som oftest, en pil – denne skal som en hovedregel altid vende mod udstødningen.

Stempel uden pil – 2 stempelringe


Har stemplet ingen pil, vender du den side af stemplet, hvor de 2 stempelringe har deres samlinger, ned mod udstødningen.

Stempel uden pil – 1 stempelring


Har stemplet ingen pil og kun én stempelring, vendes dennes samling mod indsugningen.

I visse tilfælde KAN monteringen være anderledes – ovenstående er generelle regler. Er der porthuller i stemplet, skal disse altid vende mod indsugningen.

Vær meget opmærksom på, at alle stempelringene har enderne/samlingerne placeret præcist ud fra det lille stop, som sidder i stemplet, inden du monterer stemplet i cylinderen. Vær også opmærksom på, at dette stop kan være placeret både foroven, i midten eller forneden i rillen i stemplet. Generelt gælder det, at du skal være sikker på, at lukningen på stempelringene ikke rammer nogle af kanalerne i cylinderen.

Se hele vores udvalg af stempler HER.

Stemplet i en knallertmotor komprimerer brændstofblandingen, skaber kraft ved forbrænding og hjælper med at udstøde affaldsgasser. Stempler findes i næsten lige så mange størrelser - typisk fra 38mm til 52 mm - og udgaver, som der findes knallertmotorer. Stemplet er naturligvis tilpasset den enkelte cylinder og topstykke for at udføre sin opgave. 

Når du køber et stempel, følger der normalt to stempelringe med (eller i nogle tilfælde kun én), en krydspind og to låseringe.

Stempelringenes opgave i en totaktsmotor er, dels at skabe tætning ved cylindergangen, så den korrekte kompression kan opnås, når stemplet bevæger sig op i cylinderen, og dels at trække smøring, i form af olie i benzinen, med op gennem hele cylindergangen.

Krydspinden, som er stemplets forbindelse med plejlstangen/krumtappen, findes i størrelser fra 10mm til 14mm og i forskellige længder. Krydspinden holdes på plads i stemplet af to låseringe. 

 

Hvordan måler man et stempel? 

På en totaktsmotor måles stemplets diameter normalt på tværs af stemplets nederste del, kaldet stempelskørtet. Dette skyldes, at stemplet ofte er lidt konisk, så det er smallere øverst og bredere nederst. Totaktsstempler er designet sådan for at tage højde for varmeudvidelse under drift, da toppen af stemplet bliver meget varmere end bunden.

Målingen foretages typisk med et mikrometer eller en skydelære for at opnå præcision. Den specifikke måleposition (f.eks. hvor mange millimeter fra kanten af stempelskørtet) kan variere afhængigt af producentens specifikationer, men målingen tages oftest omkring 10–15 mm fra bunden af stempelskørtet for at sikre korrekt værdi.

 

Stempeltolerancer 

Et stempel er altid en smule mindre end den faktiske opgivne størrelse. For eksempel vil et 40mm stempel ikke måle præcis 40mm, men snarere omkring f.eks. 39,96 mm.

Til nogle knallertmodeller findes stempler i forskellige tolerancer. Stempeltolerancer angives ofte med bogstaver (A, B, C) eller tal (1, 2, 3), afhængigt af producenten. Tolerancen refererer til, hvor stor en variation der er i størrelsen på stemplet. Variationen er individuel fra producent til producent, men som eksempel kan et Meteor-stempel i tolerance F måle 39,975mm, mens et stempel i tolerance A vil måle 39,95mm. Dette betyder, at stemplet bliver større, jo længere ned i bogstavrækken du går.

Tidligere kunne der opstå variationer i stempelstørrelsen på de originale cylindre, når cylinderene blev honet på fabrikken. Derfor brugte fabrikkerne dengang stempler med forskellige tolerancer. I dag kan cylindrene hones med større præcision, hvilket ikke gør det nødvendigt at bruge stempler med tolerancer.

 

Stempelringe

De fleste standardstempler leveres med to stempelringe. Nogle stempler, især dem til de hurtigere cylindre, har dog kun én stempelring, da det skaber mindre friktion i cylindergangen.

Stempelringe er generelt lavet af meget hårdt stål og skal behandles forsigtigt, da de nemt kan knække.

Stempelringe findes i flere forskellige tykkelser samt i typer med forskellige slags lukninger.

Type A
Har en lukning, hvor ringlåsen er synlig (med stempelringen monteret på stemplet).

Type B
Har en lukning, hvor ringlåsen ikke er synlig (hvor stempelringen overlapper ringlåsen).

L-ring
En L-ring er placeret øverst på stemplet og har en L-formet profil. Ligesom type B har den en lukning, hvor ringlåsen ikke er synlig. Fordelen ved en L-ring er, at kompressionstrykket, som skabes af eksplosionen i motoren, også trykker nedad og udad på selve stempelringen, hvilket presser den yderligere ud mod cylindergangen og skaber bedre tætning.

Koniske stempelringe

Den koniske stempelring er mest typisk for japanske knallert modeller. 

Når stempelringen er konisk, betyder det, at stempelringen har en kileformet profil, når den ses fra siden. Den skrå side på stempelringen skal altid vende op mod toppen af stemplet, når du monterer den. Vendes en koniske stempelring forkert, vil stemplet ikke kunne monteres, da ringen ikke kan presses i bund i rillen.

Der kan være én eller flere koniske stempelringe på et stempel.

 

Stempelringens endgap

Stempelringens ”endgap” - eller den afstand der er mellem enderne af stempelringen, når den er lagt vandret ned i cylinderen, er meget vigtig. For lille et endgap resulterer i, at stempelringen vil klemme når motoren bliver varm. Resultatet kan være, at stemplet sætter sig. For stort et endgap vil betyde, at stempelringen er utæt ved samlingen, og motoren har ikke en optimal kompression og forbrænding.

Du skal altid tjekke endgap, for uanset hvor dyrt dit stempel har været, har alle fabrikker en produktionstolerance for stempelringe – og er du uheldig, skal dit endgap justeres. Er det for lille, sliber du enderne forsigtigt med f.eks. en platinfil.

Et endgap på en knallertmotor ligger typisk på 0,1mm.

 

Sådan monterer du et stempel

De fleste monterer stemplet på plejlstangen først – vær forsigtig med låseringene. Læg evt. en klud ned i krumtaphuset, hvis du skulle være så uheldig at tabe en låsering. Husk også at give rullelejet/bøsningen lidt olie først.

En anden mulighed er at lægge stemplet ned i cylinderen først. Husk altid at smøre cylindervæggen godt inden. Gerne med en totaktsolie, men en almindelig motorolie er også ganske udmærket. Smør, hvad der svarer til en god 5-krone i størrelse, godt ud i hele cylindergangen.

 

Stempel med pil

Stemplet har, som oftest, en pil – denne skal som en hovedregel altid vende mod udstødningen.

 

Stempel uden pil – med 2 stempelringe

Har stemplet ingen pil, vender du den side af stemplet, hvor de 2 stempelringe har deres samlinger, ned mod udstødningen.

 

Stempel uden pil – med 1 stempelring

Har stemplet ingen pil og kun én stempelring, vendes dennes samling mod indsugningen.

 

I visse tilfælde KAN monteringen være anderledes – ovenstående er de generelle regler. Er der porthuller i stemplet, skal disse altid vende mod indsugningen.

Vær meget opmærksom på, at alle stempelringene har enderne/samlingerne placeret præcist ud fra det lille stop, som sidder i stemplet, inden du monterer stemplet i cylinderen. Vær også opmærksom på, at dette stop kan være placeret både foroven, i midten eller forneden i rillen i stemplet. Generelt gælder det, at du skal være sikker på, at lukningen på stempelringene ikke rammer nogle af kanalerne i cylinderen.

 

Vi håber, du har fået nyttig viden ud af at læse vores blogindlæg om stempler, og vi ønsker dig god fornøjelse med dit knallertprojekt!

Del: