Produktbeskrivelse
Et 38mm cylindersæt til Victoria MS50, MS51 & Zweirad Union. Cylindersættet er en reproduktion af den originale lovlige støbejernscylinder, som var fabriksmonteret på disse modeller, og fungerer ydelsesmæssigt som en direkte erstatning for det originale cylindersæt.
Cylindersættet består af en 38mm blæserkølet støbejernscylinder, 38mm stempel, stempelringe, 12mm krydspind og låseringe. Cylinderen har to skyllekanaler og én udstødningsport, lige nøjagtigt som den originale cylinder.
Ønsker du en erstatning for din gamle standard 38mm cylinder, så er dette cylindersæt det perfekte valg for dig. Cylinderen er fremstillet i støbejern, hvilket gør det muligt for dig at bore cylinderen op og montere et større stempel, når den bliver slidt. Du er derfor sikret en holdbar cylinder, som du kan have glæde af i mange år.
Specifikationer:
Boring: 38mm
Type: Lovlig/Standard
Krydspind: 12mm
Kubik: 50cc
Skyllekanaler: 2
Udstødningsport: 1
Materiale: Støbejern
Læs vores guide til tilkøring af cylinder HER.