Yamaha FS1 2 Gear

Varer 1-36 af 857

Side
pr. side

YAMAHA FS1 2 GEAR – DEN DANSKE UDGAVE

Yamaha FS1 2 gear er en speciel dansk udgave af Yamaha FS1 4 gear modellen, som blev solgt i mange andre lande. I Maj 1977 blev der i Danmark vedtaget en ny lov, om at knallerter fremadrettet skulle opfylde en række specielle kriterier. Kriterierne omfattede bl.a. at knallerter max måtte veje 60 kilo, at motoren max måtte have 2 gear, sædet måtte kun være beregnet til én person og bagfodhvilere måtte ikke monteres på bagsvingeren. Det betød, at den ellers så populære Yamaha FS1 4 gear måtte sige farvel og tak på det danske marked. 

Men som det velkendte ordsprog nu engang lyder, så er intet så skidt, at det ikke er godt for noget andet. Afskeden med den kære Yamaha FS1 4 gear, betød nemlig også, at danskerne kunne byde velkommen til stedfortræderen Yamaha FS1 2 gear. Yamaha FS1 2 gear blev produceret som en speciel udgave i Danmark, som opfyldte alle de nye lovkrav. Grundkonstruktionen var den samme som 4 gears versionen, men med motorændringer på cylinderen, som gik fra tre til to skyllekanaler, og indsugningsplade, som nu max måtte være 5,2mm. Yamaha FS1 2 gear kom i handel i år 1988, og kunne fås i farverne French Blue, Yamaha Black og Sunshine Red. 

Men alt godt har en ende, og det samme gjaldt for den spirende knallertepoke i 1970’erne. Som følge af indførelsen af de nye lovkrav dalede efterspørgslen på knallerter – og produktionen fulgte naturligvis trop. Yamaha stoppede deres produktion af FS1 modellen i år 1994, hvilket betød, at der også måtte tages afsked med den lovlydige Yamaha FS1 2 gear.

 

DATA PÅ YAMAHA FS1 2 GEAR

Yamaha FS1 2 gear har naturligvis mange fællestræk med sin forgænger, Yamaha FS1 4 gear. De to modeller har primært den samme grundkonstruktion, men har naturligvis også flere områder, hvor de adskiller sig fra hinanden. Den nye lovgivning, som blev vedtaget i Danmark i år 1977, fik bl.a. indflydelse på hjulene og forgaflen, som her er noget spinklere på 2 gears modellen. Det var nemlig nogle af de væsentligste områder, som producenten kunne skrue på, for at få knallerten til at overholde det nye lovkrav om en max vægt på 60 kg. 

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Yamaha FS1 2 gear gennem tiden har fået et ry, som værende den lidt ”billigere” udgave af de to FS1 modeller. Hovedsagligt grundet de konstruktions- og materialeændringer, som Yamaha måtte foretage, for at være i stand til at barbere 20 kg. af maskinen, mens de til stadighed forsøgte at bibeholde en udseendemæssigt tilsvarende udgave af FS1 4 gear. På trods heraf, er selve knallertens indmad og maskineri dog ikke noget, som folk kan tillade sig at pege fingre af. Yamaha FS1 2 gear er udstyret med en luftkølet encylindret totaktsmotor, med en 40mm cylinder – som med en slaglængde på 39,7mm, svarer til 49,9 kubikcentimeter. På knallerten er der fra fabrikken monteret en 10mm Mikuni karburator, med en #55 dyse.

Dykker vi ned i knallertens transmission, finder vi, som knallertens modelnavn så fint antyder, en 2-trins gearkasse, med en flerpladet lamelkobling. En ganske god kobling, som også er en genganger fra den populære 4 gears model. Som tidligere nævnt, skyldes reduktionen fra 4 gear til 2 gear, naturligvis de nye danske knallertbestemmelser, som trådte i kraft i 1977.

Som tænding kører Yamaha FS1 2 gear med en mekanisk tænding i form af en svinghjulsmagnet, hvor platinerne skal indstilles til 0,3 – 0,4mm for den mest optimale standardopsætning. Tændingstidspunktet skal ligge 1,2 – 1,5mm før top. Tændrøret er et B6HS fra NGK, hvor elektrodeafstanden ifølge fabrikken bør ligge på 0,5 – 0,6mm.

På en Yamaha FS1 2 gear kan du komme vidt omkring, inden benzintørsten melder sig. Den er nemlig udstyret med en benzintank, som kan rumme hele 6,8 liter benzin. Der er altså tale om en noget større benzintank end mange af de ”mindre” knallert modeller. Lige netop benzintankens størrelse, er der heller ikke foretaget nogle ændringer på fra 4 gears modellen. Det eneste der adskiller modellerne er et nyere design på benzintanken på 2 gears modellen.

Springer vi til gearingen, kører Yamaha FS1 2 gear fra fabrikken med en smal type 415 kæde og en standardopsætning bestående af et 37 tands bagtandhjul og et 13 tands fortandhjul. Her kan du foretage ændringer og justere på henholdsvis optræk og topfart, ved at gå nogle tænder op eller ned.  

Dækkene har naturligvis en stor indflydelse på køreglæden på din knallert. Til at trække den fine 2 gears maskine, er der derfor monteret et sæt 2.25x17 dæk, både på for- og baghjul. De er kun en anelse smallere end 4 gears modellen, som kører med 2.50x17.

Vil du kende årgangen på din Yamaha FS1 2 gear, skal du lede efter stelnummerets placeringen på højre side af forgaflen. Stelnummeret starter med 3EE – 100000.

 

RESERVEDELE TIL YAMAHA FS1 2 GEAR

Den dag i dag er der ikke mange af Yamaha FS1 2 gears modellerne tilbage på gaden. Det skyldes, at de fleste blev bygget om til 4 gears modeller, efter at importen af disse stoppede i år 1977. Ved at skifte bl.a. gearkasse, sæde, skærme, hjul og forgaffel kunne folk omdanne 2 gears modellen til en tro kopi af 4 gears modellen, som nu var blevet ulovlig at køre på. Det betyder, at der de seneste år er sket en markant prisudvikling på det danske brugtmarked, eftersom udbuddet af 2 gears modellerne er faldet gevaldigt.

Er du den heldige ejer af en Yamaha FS1 2 gear, så sørg derfor for at passe godt på den. Trænger den til en kærlig hånd, så kan vi her hos Mopedspeed, hjælpe dig med at finde de mest nødvendige reservedele til at vedligeholde din maskine. Da knallertens opbygning stort set er den samme, som den er på 4 gears modellen, betyder det, at de to modeller næsten passer alle motordele sammen. De fleste motordele er der derfor ikke de store ben i at skaffe, men det kan til gengæld blive en udfordring at finde reservedele så som speedometer, sæde, hjul samt for- og bagskærm, da disse var specialdesignet til 2 gears modellen.

Hvis du vil have glæde af din Yamaha FS1 2 gear i mange år endnu, anbefaler vi, at du vedligeholder og servicerer den fra tid til anden. Ved at foretage regelmæssige eftersyn på din maskine, kan du opdage mange fejl i opløbet og derved mindske risikoen for at skulle ud i større reparationer. Det vil både din knallert og din pengepung takke dig for i sidste ende.

Er du på udkig efter en ny udstødning, en ny stator eller noget helt tredje til din Yamaha FS1 2 gear, så kan vi snildt hjælpe dig! Hos Mopedspeed finder du nemlig et stort udvalg af reservedele, så din Yamaha FS1 2 gear kan blive godt kørende igen.

Som nogle af vores mest solgte reservedele til Yamaha FS1 2 gear, kan vi blandt andet nævne vores 40mm støbejerns cylinder, samt vores dertilhørende topstykke.