Produktbeskrivelse
HURTIG ALUMINIUMS CYLINDER
Nu er vi endelig så heldige, at vi kan løfte sløret for denne nye cylinder til den populære Yamaha FS1. Cylinderen har en boring på 44mm – det vil sige omkring 65cc, altså noget mere end de originale 50cc. For at opnå max ydelse og moment, har cylinderen ændrede port tider, udviklet af Vangsøe Trim, der har mange års erfaring indenfor området. Den er produceret i kvalitets aluminium, som nemt afleder varme og giver god køling. Cylindergangen er ydermere belagt med en stærk nikasil foring, som sikrer en perfekt stempeltolerance, god holdbarhed og derved også en lang levetid for cylinderen.
Cylinderen leveres komplet med et specialfremstillet racing stempel med 12mm krydspind, stempelringe, låseringe samt et sodsæt bestående af en toppakning, to bundpakninger, og en udstødningspakning.
Cylinderen er produceret af NC Motorparts på en af Taiwans fineste cylinderfabrikker, som også producerer til mange af de store og anerkendte brands. Du kan derfor være sikker på, at du her får en cylinder i absolut topkvalitet, hvor der er lagt vægt på detaljerne.
Cylinderen er testet, prøvekørt og godkendt i samarbejde med Benny Lorentsen, som er stifter og indehaver af YamahaFS1.dk. Han er, sammen med os, er de eneste forhandlere af cylinderen på det danske marked. Cylinderen er en særdeles værdig konkurrent til den velkendte 43mm cylinder fra Athena og flere af vores testkørerer påpeger, at den skulle køre angiveligt bedre.
DET HELT RIGTIGE SET-UP
Drømmer du om mere trækkraft og højere ydelse på din Yamaha FS1, så er denne 44mm cylinder fra NC Motorparts det perfekte valg for dig. Cylinderen yder godt ''right out of the box'', men kan yde meget mere ved yderligere bearbejdning og blue printing. Den giver et rigtig godt udgangspunkt til, at du med den rigtige opsætning, kan hente en rigtig høj effekt ud fra din Yamaha FS1.
Vil du have mest muligt ud af din nye 44mm cylinder, anbefaler vi, at du monterer:
– Minimum 16mm karburator (Find her)
– Minimum 16mm indsugningsplade (Find her)
– 32mm udstødning (Find her)
– 44mm højkomprimeret topstykke (Find her)
– Inner Rotor CDI Tænding fra MVT (Find her)
Specifikationer:
Boring: 44mm
Type: Racing
Krydspind: 12mm
Kubik: 65cc
Skyllekanaler: 4
Slaglængde: 39,7mm
Udstødningsport: 1
Materiale: Aluminium
Læs vores guide til tilkøring af cylinder HER.