Produktbeskrivelse
Vi tilbyder dig her en 6,25 HK cylinder i 40 mm til Kreidler modeller med stor boltafstand – 55 mm – 4, 5 og 6 gears modeller.
Cylinderen er en nøje kopi af den originale 6,25 HK cylinder fra Kreidler (15.43.99)
Cylinderen i aluminium er belagt med Nikasil for lang levertid og perfekt tolerance. Cylinder og topstykke er fremstillet hos vores mangeårige fabrikant af motordele i Taiwan.
En forudsætning for at opnå de 6,25 HK, som dette kit er rated til, er naturligvis, at resten af din motor er helt optimeret. Vi anbefaler en 32 mm udstødning samt elektronisk tændingsanlæg – f.eks. MVT Inner rotor CDI.
TIP! Vi anbefaler, at du kører cylinderen til, ved at hælde et par ekstra procent olie i benzinen, og undgår at køre fuld gas i mere end et par sekunder ad gangen, ved de første to tankfulde. Prøv at få temperaturen på cylinderen til at svinge så meget som muligt, op og ned. Dette giver cylinderen den bedst tænkelige levetid.
Produktet er fremstillet i Taiwan.