Vi lægger naturligvis vægt på, at have dyser til dels de forskellige klassiske knallerters standard karburatorer og dels til de forskellige karburatorer – originale som reproduktioner – som vi selv forhandler.

 

 

Simplificeret ser vi her hoveddysens funktion i en karburator.

Motoren laver ved rotation undertryk (vacum), som suger gennem karburatoren. Dette vacum trækker udover luft, også benzin op gennem hoveddysen, som oftest er placeret i et svømmerhus, så den hele tiden ligger nede i benzinen.

Størrelsen af hoveddysen bestemmer således, præcist hvor meget benzin der trækkes op fra svømmerhuset og blandes med den luft, som suges ind gennem karburatoren. Det er denne blanding af benzin og luft, som i sidste ende får motoren til at starte og køre.

 

Herunder viser vi dig lige lidt forskellige typer dyser, deres størrelser og funktioner for illustrationens skyld:

 

Vist til højre en 3,5mm hoveddyse til en rund Bing karburator som er monteret på mange forskellige knallerter, bl.a. Puch Maxi.

 
  

Her en 4mm hoveddyse til en firkantet Bing karburator, som også er fabriksmonteret på mange forskellige knallerter.

 
  

Hoveddyse til forskellige Dellorto karburatorer – og visse andre – med 5 mm gevind. Denne anvendes også som tomgangsdyse i visse af de større Dellorto og andre karburatorer.

 
  

Her en hoveddyse med 6 mm gevind som anvendes til flere af de større Dellorto karburatorer og andre.

 
  

Hoveddyse for de originale Bing karburatorer som blandt andet var monteret på mange Kreidler modeller. Med 6 kantet hoved og en anden gevind stigning end den ovenfor viste 6mm for Dellorto.

 
  

Den her viste, er en hoveddyse til Amal og Arreche karburatorer fra 17,5 til 24mm. Undtaget er 19mm, som har en anden type.

 
  

Tomgangsdyse for en 20 og 21 mm Bing karburator, som var monteret på mange Kreidler modeller.

 
  

Der findes også karburatorer, som har en direkte justerbar hoveddyse.

De mest kendte er Bing karburatorerne til Sachs (Som den viste – Lang model) samt Bing karburatoren med svanehals til Puchs blæserkølede modeller (Den korte model).

 

 

Som du nok kan fornemme af ovenstående, findes der rigtig mange forskellige typer hoved- og tomgangsdyser.

Og for at det ikke skal være nok, er det bare sådan at flere reproducerede karburatormodeller af flere forskellige fabrikater, IKKE har den samme gevindstørrelse, som den karburator de skulle være reproduceret efter.

Så når du skal købe dyser til din karburator, er det altså vigtigt at du præcist kender diameteren af gevindet.

Eksempel: En rund Bing karburator er født med 3,5mm dyser originalt. Men visse fabrikanter af reproducerede modeller, kører med 4mm dyser – som til den originale firkantede Bing karburator. Så check din karburator og dit gevind, inden du bestiller.

Hos Mopedspeed vil vi gerne gøre det så nemt for vores kunder som muligt, når der skal dyses karburator ind. Derfor har vi et udvalg af dysesæt, som består af 10 stk. hoveddyser i et bestemt interval.

Altså – du kører med en hoveddyse størrelse 54 og du ved du skal bruge en større dyse,  men ikke præcist om det er en størrelse 56, 58 eller større du skal bruge.

Derfor vil det være en fordel for dig at købe et sæt, i stedet for X antal enkelt dyser. Så har du den rigtige dyse med det samme, og prisen er naturligvis også mere fordelagtig.

Vi udvider stadig programmet for dysesæt, så check ind senere, hvis du ikke lige finder det du skal bruge her og nu, eller send os evt. en forespørgsel på mail.

Her er en oversigt over lidt af de dysesæt, som vi tilbyder lige pt.:

 

Dysesæt med 4mm gevind bestående af 10 dyser i størrelsen fra 68 til 86 mm.

Findes også i både mindre og større dyser.

For firkantet Bing karburator og andre.

  
 

5mm dysesæt i størrelserne 88 til 104mm – i alt 10 stk.

Bruges blandt andet i mindre og mellemstore Dellorto karburatorer som hoveddyse og som tomgangs dyse i visse af de større Dellorto karburatorer.

  
 

Her et komplet dysesæt som består af både hoved- og tomgangsdyser for Mopedspeeds egen universale NC 24/34mm karburator.

Hoveddyser 10 stk. fra størrelse 80 til og med 170.

Tomgangsdyser 10 stk. fra størrelse 40 til og med 80.

 

 

Tips til at dyse din karburator ind

Når du skal dyse din knallertkarburator ind vha. hoveddysen, så lav et lille skema, hvor du anfører den størrelse, som du lige har monteret, og måske kort skriver, hvordan knallerten kører.

Når du har været igennem 8 hoveddyser på en eftermiddag, kan det være svært at huske den ene fra den anden, så her kan skemaet være en stor hjælp.

Vær’ opmærksom på, at din karburator naturligvis skal være 100 procent ren og at din svømmerstand skal være præcist som foreskrevet, inden du begynder at ændre på din hoveddyse. Se evt. indlægget: Værd at vide om karburator & indsugning, hvor du kan læse lidt mere om dette.


Alt i kategorien 'Karburator dyser' finder du HER.