Luftfilterets opgave på en knallertmotor er, at sørge for, at den luft der kommer ind i karburatoren er renset for støv, snavs og andre urenheder.

Luftfiltre findes i mange forskellige udformninger og i mange forskellige materialer.

Præcist hvilket luftfilter du har behov for, afgøres af din knallert og af, om du kører lovligt, som da knallerten kom ud fra fabrikken, eller om motoren i én eller anden grad er trimmet og derfor har behov for et andet eller større luftfilter.

I vores sortiment har vi standard luftfiltre til de fleste knallerter på det danske marked, samt en lang række filtre for trimmede motorer i forskellig grad.

Vi har valgt at inddele luftfiltrene i 3 overordnede typer:

1. Standard luftfiltre
2. Luftfilteret til den trimmede motor
3. Universal filtre

 

Standard luftfiltre

Du får her lige en oversigt over de mest normale typer luftfiltre som bruges til knallerter.

Komplet luftfilter til Piaggio Ciao (HER)

Her her vi et helt standard luftfilter til en Ciao. Det er en reproduktion, som langt de fleste luftfiltre og luftfilter huse er, da de originale efterhånden ikke kan findes længere.

Dette filter består af et sort plastikhus som monteres på karburatoren med et spændebånd. Selve filteret er af stålnet, med tilpas gennemgang for luften til karburatoren, men som standser det meste snavs. Denne type filter renses blot i benzin el.lign.

  

 Luftfilterindsats til Puch Monza (HER)

Her har vi et luftfilter i papir til en Puch Monza.

Denne type kaldes ofte for en luftfilterindsats, da filteret ligger i et dertilhørende filterhus. Denne type papirfilter kan IKKE rengøres og skal derfor udskiftes med et nyt, når det er blevet for snavset.

Du skal IKKE prøve at rense det med trykluft – det stopper det bare mere til af.

 

Universalt Trådfilter 50mm model Bing (HER)

Denne type luftfilter er lavet af et antal stålnet, som er lagt oven på hinanden – lidt forskudt.

Denne type findes også i mange luftfilterhuse, men kan tages ud og rengøres i benzin eller lign.

Efter det er blæst af og tørret, skal denne type luftfilter lige spædes med lidt motorolie. Læg et lag med smørekanden på den ene side, og lad det sive ned i hele filteret, inden du monterer det igen.

 

 

 Komplet Luftfilter til Puch MS/VZ (HER)

Her har vi et komplet luftfilterhus til en Puch VZ oa.

Filteret er af stålnet typen, som vist ovenfor, og er monteret i det runde hul bag Puch logoet. Det kan således tages ud og rengøres.

Grunden til at luftfilteret oftest sidder i et luftfilterhus af én eller anden slags, er primært fordi luftfilterhuset dæmper indsugningsstøjen. Når du renser luftfilteret, er det en god idé at du også lige gør hele huset rent.

 

 Standard Luftfilterhus 10-12mm til Kreidler (HER)

Luftfilterhuse kan have mange udformninger og være lavet af forskellige materialer. Her ser du et luftfilterhus til en Kreidler.

Dette luftfilterhus er plaststøbt.

Til dette luftfilter skal der selvfølgelig også tilkøbes et 50mm trådfilter.

 

 Luftfilterkasse til Yamaha FS1 (HER)

Og her et luftfilterhus i forkromet stål til en Yamaha FS1.

Til dette luftfilterhus skal der tilkøbes både luftfilterindsats og dæksler.

 

 

Et luftfilter til den trimmede motor

Hvis vi så snakker trimmede eller tunede motorer, kan behovet for et større og/eller bedre luftfilter meget hurtigt opstå.

Det er meget forskelligt fra knallert til knallert og afhænger naturligvis også af, hvilken karburator du monterer.

Flere forskellige knallerter, som f.eks. Kreidler, Yamaha, Suzuki m.fl.har i deres eget produktprogram større modeller med højere ydende motorer, og du kan således hos det enkelte mærke finde et luftfilter som egner sig til dit trim niveau.

 

Universal filtre

Der findes naturligvis også et hav af universale filtre.

Nogle filtre går mere efter at se godt ud, end efter at rense luften. Det skal du tænke over når du vælger filter.

Vi viser lige herunder et par af de universelle luftfiltre, som vi lagerfører.

 

 

 

Universalt Power Filter (HER)

Her et filter af ”K&N” style typen. Selve filteret er lavet af et bomuldslignende materiale og kræver behandling med en luftfilterolie.

De findes i forskellige udformninger og med forskellige størrelser og typer af tilslutning.

En rigtig god type filter for let til medium trimmede motorer – og tilslutningen skal naturligvis passe direkte på karburatoren.

 

 

 

35mm Power filter med sort net (HER) 

En anden type filter hvor indsatsen er et nylon filternet som kan rengøres.

Det er naturligvis en type filternet som kan holde til benzin.

Udvendigt et beskyttelses gitter.

Fås i forskellige størrelser, udformninger og farver.

 

 

 

Hvordan ved du om dit luftfilter er den rette type og størrelse?

Luftfilteret har stor indflydelse på en karburators ydeevne.

Luftfilteret skal være rent og af en tilstrækkelig størrelse for den pågældende mængde luft, som din motor har behov for.

Du kan checke om din luftfiltertype og -størrelse er nogenlunde rigtig på følgende måde:

1. Afmontér luftfilter og evt. luftfilter kasse.

2. Nu dyser du karburatoren ind så motoren går helt rent ved WOT – fuld gas.

3. Montér så dit luftfilter.

Hvis din motor nu begynder at firtakte ved fuld gas, er der for meget modstand i dit filter og karburatoren kan ikke trække den mængde luft, som motoren reelt har behov for.

Du kan så vælge at dyse ned for at få ren motorgang igen, eller endnu bedre, at finde et større og/eller bedre luftfilter med mere gennemgang.

 

Se hele vores udvalg af luffiltre HER.