Ja, tændrøret er en rigtig sladrehank. Det fortæller nemlig om tilstand og justering af din motor. 

Når din 2 takt knallertmotor kører, sker der en forbrænding af den benzin og luft, som trækkes ind gennem karburatoren i cylinderens forbrændingskammer.

Denne forbrænding antændes af dit tændrør, som sidder i toppen af forbrændingskammeret (topstykket). Selve denne forbrænding af benzin, luft og totaktsolie, vil med tiden afsætte en aflejring i forbrændingskammeret – herunder på tændrøret.

Farven, konsistensen og fysisk tilstand af center- og sideelektrode, kan fortælle dig en hel del om dels karburatorens blanding af benzin og olie, dels om tændrørets glødetal og endelig om motorens generelle tilstand.

Herunder ses et billede af tændrør i forskellig stand, som vi har lånt på nettet.

 

Curtecy: Motorized Bicycle Builder

 

Forklaringen på de forskellige tal lyder:

1. Oil fouled – Tændrøret er dækket af olie. Det kan skyldes for megen totaktsolie i benzinen, slidte stempelringe og/eller simmerring, som trækker motorolie op i forbrændingskammeret.

2. Carbon fouled – Tændrøret er dækket af mørk sodbelægning. Tændrøret skal skiftes og forbrændingskammer, stempeltop og udstødning skal afsodes.

3. Too cold – For koldt et tændrørs glødetal

4. Cold or rich – For koldt et tændrørs glødetal eller for fed en blanding

5. OK – Er naturligvis OK og i orden.

6. Best – Helt perfekt.

7. Good – Acceptabelt.

8. Slightly hot – En anelse for varmt et tændrørs glødetal.

9. Hot or lean – For varmt et glødetal eller for mager en blanding.

10. Very hot or lean – Alt for varmt et tændrørs glødetal eller for mager en blanding.